Kunstner
Født i Quincy, USA
Carl Andre: En Biografi
Født: Quincy, Massachusetts (1935)
Død: 24. januar 2024, New York City
Nationalitet: Amerikansk
Tidligt liv og uddannelse
Carl Andre blev født i Quincy, Massachusetts, den 16. september 1935. Hans far var en mesterlig designer af ferskvandsrørføring til skibe.
Han gik i det offentlige skolesystem i Quincy og senere på Phillips Academy i Andover, Massachusetts (1ym51-1953).
I sin tid på Phillips Academy knyttede han et betydningsfuldt venskab med Hollis Frampton, som gennem diskussioner om kunst og introduktioner til andre kunstnere fik en dyb indflydelse på Andres kunstneriske bane.
Andre tjente i den amerikanske hær i North Carolina fra 1955 til 1956.
Han flyttede til New York City i 1956, hvor Frampton introducerede ham for Constantin Brâncuși og Frank Stella, hvilket førte til et fælles atelier med Stella fra 1958 til 1960.
Kunstnerisk udvikling og minimalisme
Tidlige indflydelser: Andres tidlige arbejde i træ var oprindeligt inspireret af Brâncuși. Samtaler med Frank Stella om rum og form ændrede hans kunstneriske retning.
"Cut"-skulpturer: Mens han delte atelier med Stella, udviklede Andre en serie af træskulpturer med "udskæringer", såsom Radial Arm Saw Cut Sculpture (1ym59) og Maple Spindle Exercise (1ym59). Stella bemærkede berømt, at de fjernede stykker også var skulptur.
Arbejderklasseerfaring: Fra 1960 til 1964 arbejdede Andre som bremseløber og konduktør for Pennsylvania Railroad i New Jersey. Denne erfaring med manuelt arbejde og den ordnede natur i jernbanearbejdet påvirkede hans senere skulpturer og personlige stil betydeligt (han klædte sig ofte i overalls).
Poesi og skrivning: En periode mellem 1960 og 1965 så Andre fokusere primært på skrivning, hvilket kulminerede i 12 Dialogues (udgivet 1980), en samarbejdende bog med poesi og essays sammen med Hollis Frampton.
Fremkomsten som minimalist: I 1965 havde han sin første offentlige udstilling på Tibor de Nagy Gallery. Andres værk blev associeret med minimalismen, karakteriseret ved dens fokus på industrielle materialer, geometriske former og rumlige relationer. Hans kontroversielle "Lever" var inkluderet i den skelsættende 1966-udstilling Primary Structures på Jewish Museum.
Værker og kontroverser
Bemærkelsesværdige skulpturer: Andre er anerkendt for værker som 144 Lead Square (1969), Twenty-Fifth Steel Cardinal (1974), Stone Field Sculpture (1977, Hartford, CT) og Lament for the Children (1976, Long Island City, NY).
"Murstenskontroversen": I 1972 erhvervede britiske Tate Gallery Equivalent VIII, en arrangement af ildfaste mursten. Værket fik berømmelse i 1976, da det blev vandaliserede med blå fødevarefarve efter at være blevet omtalt i Sunday Times, hvilket udløste en stor offentlig debat om samtidskunst og dens tilgængelighed.
Repræsentation: Andre blev repræsenteret af Paula Cooper Gallery (New York), Konrad Fischer Galerie (Düsseldorf & Berlin), Sadie Coles HQ (London) og Yvon Lambert Gallery (Paris).
Privatliv og eftermæle
Forholdet til Ana Mendieta: Andre mødte kunstneren Ana Mendieta i 1979. De blev gift i 1985, men deres forhold sluttede tragisk, da Mendieta døde efter et fald fra altanen på Andres lejlighed i 1985.
Retssager: Andre blev anklaget for manddrab af anden grad i forbindelse med Mendietas død, men blev frikendt ved en domstolsprøvelse i 1988, en dom der skabte betydelig kontrovers i kunstverdenen.
Kritisk modtagelse: Udviklingen i den kritiske forståelse af Carl Andres værk er dokumenteret i About Carl Andre: Critical Texts Since 1965, som samler essays og anmeldelser af indflydelsesrige kunsthistorikere og kritikere som Clement Greenberg, Donald Kuspit, Lucy R. Lippard, Robert C. Morgan, Barbara Rose og Roberta Smith.
Død: Carl Andre døde den 24. januar 2024 i New York City i en alder af 88 år.
Museum
Udstillet i Milan, Italy
THAT'S CONTEMPORARY: A Milanese Hub for Contemporary Art
Milan, Italy – THAT’S CONTEMPORARY stands as a singular testament to the evolving landscape of Italian art. Founded in 2011, this innovative cultural platform isn’t merely documenting contemporary artistic endeavors; it actively cultivates an independent network connecting artists, galleries, and audiences—a deliberate departure from traditional museum models. Its mission is simple yet profound: to illuminate Milan's dynamic creative spirit and foster a deeper appreciation for modern art forms.
Mapping the Scene:
Launched as a response to the need for centralized artistic mapping, THAT’S CONTEMPORARY swiftly established itself as the go-to resource for discovering exhibitions and emerging talent within Milan.
Bridging Connections:
Unlike conventional institutions focused on preservation, THIS platform prioritizes engagement—facilitating dialogues between artists and collectors alike.
Collection Highlights & Artistic Explorations
While lacking a permanent collection in the traditional sense, THAT’S CONTEMPORARY offers visitors an immersive journey into Milanese contemporary art. The platform champions exhibitions showcasing diverse mediums—photography, sculpture, installation art—often featuring groundbreaking perspectives on societal issues and artistic experimentation. Notably, explorations of architectural spaces like Viafarini contribute to this experience, highlighting innovative approaches to gallery design and fostering stimulating conversations about artistic presentation.
Featured Works:
Among the showcased pieces are captivating artworks such as Gerhard Richter’s ‘Domplatz, Mailand,’ a masterful black & white photograph capturing Milanese grandeur—a testament to realism infused with aged aesthetic qualities.
Fashion Forward Inspiration:
Águeda Isabel Ruiz de la Prada’s ‘Dress with Synthetic-Suede Squares,’ presented during Milan Fashion Week, exemplifies the platform's commitment to showcasing artistic collaborations and pushing creative boundaries.
Notable Artists & Creative Voices
THAT’S CONTEMPORARY spotlights Italian artists who are shaping the future of art. Massimo Kaufmann, renowned for his expansive paintings, embodies the spirit of Milanese artistic tradition while simultaneously embracing innovation. Similarly, elisabetta gut's sculptures and installations delve into themes of confinement and fragility—reflecting a thoughtful engagement with contemporary concerns. Daniele Innamorato’s collaborative work as founder of Kings Collective underscores the platform’s dedication to fostering collective creativity and pushing artistic boundaries.
Viafarini: An Architectural Canvas
The Viafarini gallery complex serves as an integral part of THAT’S CONTEMPORARY's narrative. Designed by architect Marco Zanuso Jr., this building embodies Milanese architectural modernity—a space deliberately conceived to stimulate artistic dialogue and showcase experimental exhibitions. Its expansive layout encourages exploration and contemplation, mirroring the platform’s ethos of fostering engagement with cutting-edge art.
A Unique Perspective on Contemporary Art
THAT'S CONTEMPORARY distinguishes itself from conventional museums by prioritizing active participation and disseminating knowledge beyond physical walls. It operates as a dynamic online resource—a vibrant hub for artistic discovery—solidifying its position as an indispensable guide for anyone wishing to experience Milan’s flourishing contemporary art scene.
