Papirformat

Guide til elevkunst

Device for Making Sequins

Navn Klasse Dato

Leonardo da Vinci, Device for Making Sequins (1480), Biblioteca Ambrosiana. Offentlig ejendom.

Fakta om værket

Kunstner
Leonardo da Vinci wikioo.org/da/artists/leonardo-da-vinci_da/
Kunstnerens levetid
1452 – 1519
Malet
1480
Medie
Acrylic On Canvas
Bevægelse
Renaissance The brief peak when balance, depth and anatomy came together — Leonardo, Raphael, Michelangelo.
Periode
Renaissance
Afholdt hos
Biblioteca Ambrosiana wikioo.org/da/museums/biblioteca-ambrosiana-milano_da/
Artistic style
Realistic
Influences
Andrea del Verrocchio
Notable elements or techniques
Complex gears & cogs; Sfumato
Subject or theme
Engineering; Mechanical device

I kontekst

Device for Making Sequins — Leonardo da Vinci

Hvornår er dette malet?

  1. 1450
  2. 1460
  3. 1470
  4. 1480
  5. 1490
  6. 1500
  7. 1510

Skyggelagt: Leonardo da Vinci' livstid (1452–1519) ▲ dette værk, 1480

Sammenlignelige værker

Vælg et af de ovenstående værker: nævn to ting, det har til fælles med dette, og én ting, der er forskellig.

Flere værker, der kan placeres ved siden af dette: wikioo.org/da/art/similar/leonardo-da-vinci-device-for-making-sequins-8XZP9U-en/

Farver

Målt ud fra billedet

    Hovedfarve

    Rosy Brown #c0b38f

    Gemt palet

    • #C0B38F
    • #4F4331
    • #95886B
    • #E3D6AA
    Farvepalette
    Neutrals Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Primær farve
    Rosy Brown
    Intensitet
    Vivid Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Gentle Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Unified Palette Hvor godt farverne spiller sammen, fra modstridende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Brilliant Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Balanced Soft Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Om dette kunstværk

    Device for Making Sequins — Leonardo da Vinci

    Leonardo da Vinci: Device for Making Sequins

    Leonardo da Vinci’s “Device for Making Sequins,” housed at the Biblioteca Ambrosiana in Milan, Italy, stands as a testament to his unparalleled ability to synthesize art and engineering—a hallmark of the Renaissance spirit. This intricate drawing, dated approximately 1480, transcends mere mechanical illustration; it embodies Da Vinci's profound understanding of physics and his visionary imagination for transforming practical problems into aesthetically pleasing creations.

    The Drawing’s Detail: The sketch captures a complex apparatus designed to produce gilded sequins—decorative embellishments used extensively in women’s clothing during the fifteenth century. It depicts a substantial metal framework, dominated by a large gear and several smaller cogs meticulously positioned to drive the sequin-making process.

    Da Vinci's Engineering Genius: The drawing isn’t simply about gears; it showcases Da Vinci’s grasp of concepts like leverage and rotational motion—principles fundamental to his broader explorations in mechanics and weaponry. He demonstrates a remarkable awareness of how forces could be harnessed to achieve specific tasks.

    Historical Context: Produced during Da Vinci's formative years in Milan under Ludovico Sforza, the device reflects the Duke’s patronage of scientific inquiry and artistic innovation. It aligns with the broader Renaissance fascination with observation and experimentation—a departure from medieval scholasticism.

    Symbolic Significance: Beyond its functional purpose, the drawing speaks to Da Vinci's desire to elevate craftsmanship into an art form. The meticulous rendering of each component underscores his belief that beauty could be found even in utilitarian objects.

    Emotional Impact: Viewing this drawing evokes admiration for Da Vinci’s intellectual curiosity and creative brilliance—a reminder that true genius lies not only in artistic skill but also in the ability to conceive of groundbreaking inventions.

    The Drawing

    The meticulous detail evident in “Device for Making Sequins” reveals Da Vinci's dedication to capturing precise representations of reality. Each gear, cog, and supporting strut is rendered with painstaking accuracy—a characteristic feature of his artistic style that distinguishes it from earlier conventions. The drawing’s perspective—carefully constructed to convey depth and spatial relationships—further enhances its visual impact.

    Leonardo Di Ser Piero Da Vinci & Andrea Del Verrocchio

    Leonardo Di Ser Piero Da Vinci & Andrea Del Verrocchio is a name synonymous with excellence in art and science. His works continue to captivate audiences worldwide, inspiring new generations of artists, engineers, and inventors.

    For more information on Leonardo Da Vinci's life and works, visit Leonardo Di Ser Piero Da Vinci & Andrea Del Verrocchio at AllPaintingsStore.

    Reusing this file

    The Device for Making Sequins by LEONARDO da Vinci is a remarkable example of Renaissance ingenuity. It showcases not only the artistic skill but also the inventive genius of one of history’s most celebrated figures. For art enthusiasts and historians, this piece offers a unique glimpse into the mind of a true polymath.

    Leonardo Da Vinci: Device for Making Sequins

    Leonardo Da Vinci: Drawings of Water Lifting Devices

    Leonardo Da Vinci: Skis with which one can walk on water (detail)

    Leonardo Di Ser Piero Da Vinci & Andrea Del Verrocchio is a name synonymous with excellence in art and science. His legacy continues to inspire creativity and innovation today.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Leonardo da Vinci

    Født i Vicenza, Italien

    Renæssancens Uovertrufne Geni: Leonardo da Vincis Liv og Arv

    Leonardo di ser Piero da Vinci, født i 1452 nær den toscanske landsby Vinci, forbliver uden tvivl renæssancens mest universelt anerkendte skikkelse – en sand polymath hvis umættelige nysgerrighed drev ham på tværs af discipliner og efterlod et uudsletteligt mærke inden for kunst, videnskab og ingeniørkunst. Hans navn er blevet synonymt med geni, et bevis på hans ekstraordinære talentbredde og visionære tænkning. Leonardo blev født udenfor ægteskab af Piero da Vinci, en notar, og Caterina, en bondepige, og hans tidlige liv var ukonventionelt, men gav ham adgang til både den praktiske verden og en forståelse for naturen, der dybt ville forme hans kunstneriske vision. Han modtog en grundlæggende uddannelse i læsning, skrivning og regning, men det var hans lærlingeuddannelse hos Andrea del Verrocchio i Firenze, der virkelig tændte hans kreative gnist. I Verrocchios værksted lærte Leonardo ikke blot at male eller skulpturere; han blev fordybet i en verden af teknisk dygtighed, mestring af metalarbejde, tømrerarbejde, tegning og kunstartens indviklede processer – et fundament, som han byggede sit mangefacetterede geni på. Selv i denne formative periode cirkulerede der hvisken om hans exceptionelle talent, med beretninger om, at Verrocchio selv opgav maleriet efter at have været vidne til Leonardos overlegne evner.

    Fra Firenze til Milano: En Kunstners Transformation

    I 1482 begav Leonardo sig ud på et nyt kapitel og trådte i tjeneste hos Ludovico Sforza, hertugen af Milano. Dette var ikke blot en kunstnerisk ansættelse; Leonardo fungerede som militæringeniør, arkitekt, skulptør og designer for hoffet – et bevis på hans alsidige evner. Han udtænkte innovative befæstninger, designede overdådige scenesæt og skitserede endda planer for fantastiske maskiner. Det var i denne periode, at han begyndte arbejdet med et af sine mest ikoniske mesterværker: Den Sidste Nadver. Maleriet blev udført som en fresko i refektoriet i Santa Maria delle Grazie klosteret og overskrider blot repræsentation; det er en dybdegående undersøgelse af menneskelige følelser og psykologisk drama, der fanger øjeblikket, hvor Kristus bekendtgør sit forræderi. Kompositionen, innovativ for sin tid, og den mesterlige brug af perspektiv ville i århundreder påvirke vestlig kunst dybt. Mens mange skulpturprojekter forblev ufuldførte i hans milanesiske periode, fortsatte Leonardos opfindsomme ånd med at blomstre og lagde grundlaget for fremtidige videnskabelige udforskninger.

    Anatomisk Præcision og Det Mystiske Sfumato

    Efter den franske invasion af Milano i 1499 vendte Leonardo tilbage til Firenze, en by der oplevede en højdepunkt inden for kunstnerisk udvikling. Selvom han producerede færre færdiggjorte værker i denne periode, var deres indvirkning enorm. Det var her, at han begyndte arbejdet med det, der skulle blive måske verdens mest berømte maleri: Mona Lisa (La Gioconda). Emnet’s gådefulde smil og fængslende blik har fascineret seere i generationer, mens Leonardos revolutionerende sfumato-teknik – den subtile blanding af lys og skygge for at skabe uklare konturer og atmosfærisk perspektiv – bidrog væsentligt til maleriets æteriske kvalitet. Denne periode var også præget af en fortsat forfining af hans anatomiske studier, drevet af et ustoppelig ønske om at forstå den menneskelige form med videnskabelig præcision. Han dissekererede lig, dokumenterede minutiøst muskler, knogler og organer i en række utroligt detaljerede tegninger, der var århundreder forud for deres tid.

    Et Arv Udover Kunsten: Videnskab, Opfindelser og Vedvarende Indflydelse

    Leonardos senere år var præget af rejser mellem Firenze, Milano og Rom, altid efterspurgt efter sin ekspertise, men ofte efterlod projekter ufuldførte – en refleksion måske over hans rastløse intellekt og omfanget af hans interesser. I 1516 accepterede han en invitation fra kong Frans I til at bo og arbejde på Château du Clos Lucé nær Amboise i Frankrig, hvor han tilbragte sine sidste år. Han døde der i 1519 og efterlod sig en enorm arv, der rækker langt ud over kunstens verden. Hans notesbøger afslører banebrydende arbejde inden for anatomi, optik, hydraulik, geologi og kartografi – og konceptualiserede opfindelser århundreder før deres tid, herunder flyvemaskiner, kampvogne og avanceret våbenbrug. Leonardos indflydelse på kunsthistorien er umålelig. Han hævede kunstnernes status fra dygtige håndværkere til intellektuelle figurer og demonstrerede, at kunstnerisk skabelse kunne informeres af videnskabelig undersøgelse og en dyb forståelse for naturen. Hans malerier fejres for deres realisme, psykologiske dybde og innovative teknikker. Han forbliver et symbol på menneskelig nysgerrighed, kreativitet og den utrættelige søgen efter viden – et sandt indbegreb af renæssanceånden, hvis arv fortsat inspirerer ærefrygt og fascination århundreder efter hans død.

    Nøglebedrifter & Vedvarende Indflydelse

    Malerier: Mona Lisa, Den Sidste Nadver, Jomfruen af Klippen, Bebudelsen

    Tegning & Skitse: Omfattende anatomiske studier, Ingeniørdesign (flyvemaskiner, våbenbrug), Botaniske illustrationer

    Videnskab & Ingeniørkunst: Banebrydende arbejde inden for anatomi, optik, hydraulik, geologi og kartografi. Konceptualiserede opfindelser århundreder før deres tid.

    Museum

    Biblioteca Ambrosiana

    Udstillet på Milano, Italien

    En Helligdom for Viden og Kunst – Biblioteca Ambrosiana

    Indlejret i hjertet af Milano, en by der pulserer med mode, finans og kunstnerisk arv, ligger Biblioteca Ambrosiana – et sted langt mere end blot et bibliotek. Det er en frodig kompleks, et vidnesbyrd om århundreders indsamling, studium og den vedvarende kraft af menneskelig kreativitet. Grundlagt i 1609 af kardinal Federico Borromeo, en mand drevet af en dyb længsel efter at bevare viden og fremme intellektuelt liv, begyndte Ambrosiana som en beskedent samling, men udviklede sig hurtigt til et af Italiens mest betydningsfulde kulturelle institutioner. Dens historie er indvævet i selve Milanos væv, der afspejler byens opstigning som et centrum for handel, kunst og religiøs reform.

    Bygningen selv, et prangende eksempel på renæssancearkitektur, taler tydeligt om kardinalens vision. Oprindeligt designet til at rumme kardinalens personlige bibliotek, udvidede den hurtigt til at omfatte en kunstgalleri – Pinacoteca Ambrosiana – og en akademisk institution dedikeret til studiet af fine kunster. Strukturen er en harmonisk blanding af overdådighed og akademisk beskedlighed, med hævede lofter udsmykket med fresker, store læsesale badet i naturligt lys og omhyggeligt udformede rum designet til at inspirere eftertanke og forskning. Den lukkede gårdsplads, en fredfyldt oase i den travle by, giver et velkommen hvilested og en påmindelse om bibliotekets oprindelige formål: et fristed for læring.

    Leonardo da Vincis Arv

    Biblioteca Ambrosiana’s mest berømte skatte er uden tvivl dens bemærkelsesværdige beholdninger relateret til Leonardo da Vinci. Samlingen omfatter ikke kun hans minutiøst detaljerede tegninger – som den sjældne ‘Multi Barrel Gun’, et fascinerende glimt af hans opfindsomme sind, og de intrikate ‘Skis med hvilke man kan gå på vandet’ (et vidnesbyrd om hans ubegrænsede nysgerrighed) – men også fragmenter af hans noteboer, der giver en hidtil uset indsigt i hans kreative proces. Codex Atlanticus, en monumental samling af Leonardo’s tegninger og skrifter, er bevaret inden for dens vægge, hvilket tilbyder en uovertruffen mulighed for at studere dette renæssancesgeniets sind. Ambrosiana besidder den eneste kendte kopi af Leonardo’s St. John the Baptist, et værk, der har fanget kunsthistorikeres opmærksomhed i årtier. Det er en samling, der ikke blot viser hans tekniske dygtighed, men også hans evne til at fange essensen af menneskelige følelser og åndelige spørgsmål.

    En Barok Mesterværk: Domenico Piola’s Loftfresker

    Ud over Leonardo har Biblioteca Ambrosiana en bemærkelsesværdig samling af værker af andre fremtrædende kunstnere, herunder mesterværker af Caravaggio, Botticelli og Raphael. Men det er de livlige loftfresker af Domenico Piola, der virkelig fanger opmærksomheden. Piola, en førende figur i Genova’s barok skole, skabte en række dynamiske og følelsesladede scener, der forestiller bibelske fortællinger og allegoriske figurer. Hans brug af farve, dramatisk belysning og teaterkomposition udtrykker den exuberans og dynamik, der er karakteristisk for barokken. ‘Casa Piola’ atelieret, hvor han arbejdede i årtier, er et vidnesbyrd om hans produktivitet og kunstneriske indflydelse – et sted, hvor man kan forestille sig farverne flyde og historierne tage form.

    Mere end Bøger: Et Levende Museum

    Biblioteca Ambrosiana er mere end blot et depot for gamle tekster og kunstværker; det er et levende kulturelt center, der fortsætter med at udvikle sig. Pinacoteca afholder regelmæssigt midlertidige udstillinger, der fremhæver både dens permanente samling og lån fra andre museer, mens Akademiet spiller en vigtig rolle i at fremme kunstnerisk uddannelse og forskning. Bibliotekets digitale initiativer – herunder online kataloger og virtuelle ture – har gjort dets skatte tilgængelige for et globalt publikum. Desuden engagerer Ambrosiana sig aktivt i nutidskunst, der fremmer dialog mellem fortid og nutid gennem innovative programmer. De løbende bestræbelser på at restaurere og bevare sin enorme samling sikrer, at denne bemærkelsesværdige institution vil fortsætte med at inspirere og uddanne generationer fremover.

    Besøg Biblioteca Ambrosiana

    For dem, der søger en fordybende oplevelse i renæssancekunst og historie, er et besøg på Biblioteca Ambrosiana et must. Det er et sted, hvor ekkoerne fra århundrederne resonerer sammen med den pulserende energi af nutiden – en sand juvel i Milanos kultur.

    Her kan du læse mere

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Device for Making Sequins

    wikioo.org/da/art/download/leonardo-da-vinci-device-for-making-sequins-8XZP9U-en/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Vinci, Leonardo da. Device for Making Sequins. 1480, Biblioteca Ambrosiana. https://wikioo.org/da/art/leonardo-da-vinci-device-for-making-sequins-8XZP9U-en/
    APA
    Vinci, Leonardo da (1480). Device for Making Sequins [Painting]. Biblioteca Ambrosiana. https://wikioo.org/da/art/leonardo-da-vinci-device-for-making-sequins-8XZP9U-en/
    Chicago
    Leonardo da Vinci. Device for Making Sequins. 1480. Biblioteca Ambrosiana. https://wikioo.org/da/art/leonardo-da-vinci-device-for-making-sequins-8XZP9U-en/
    Harvard
    Vinci, Leonardo da (1480) Device for Making Sequins. Biblioteca Ambrosiana. Available at: https://wikioo.org/da/art/leonardo-da-vinci-device-for-making-sequins-8XZP9U-en/

    Se nærmere efter

    Device for Making Sequins — Leonardo da Vinci

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Vores katalog klassificerer dette værk under: renaissance art, leonardo da vinci, engineering. Er du enig? Hvad ville du tilføje eller fjerne?
    4. Se tilbage på Mona Lisa (La Gioconda) (1519) tidligere i denne guide. Nævn to ting, som det har til fælles med dette værk, og én ting, der er forskellig.
    5. Renaissance: The brief peak when balance, depth and anatomy came together — Leonardo, Raphael, Michelangelo. Hvor kan du se det i dette værk?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Kunstquiz

    Device for Making Sequins — Leonardo da Vinci

    Hvor godt kender du dette kunstværk?

    Afkryds ét svar for hvert af de 5 spørgsmål nedenfor. Hvert spørgsmål har præcis ét korrekt svar.

    1. 1. What is the primary subject matter depicted in Leonardo da Vinci’s ‘Device for Making Sequins’?

      • A A Detailed portrait of Ludovico Sforza.
      • B A complex mechanical design intended to produce gold sequins.
      • C An architectural plan for the Fondaco dei Turchi.
    2. 2. In what city is Leonardo da Vinci’s ‘Device for Making Sequins’ housed?

      • A Florence
      • B Rome
      • C Milan
    3. 3. Leonardo Da Vinci's 'Device for Making Sequins' exemplifies his mastery of which artistic principle?

      • A Linear perspective.
      • B Impasto technique.
      • C Sfumato.
    4. 4. What was Leonardo da Vinci commissioned to do when he created ‘The Last Supper’?

      • A Sculpt a monumental statue of Saint Peter.
      • B Paint a fresco depicting the Holy Communion.
      • C Design an elaborate stage set for a theatrical performance.
    5. 5. Leonardo Da Vinci's 'Drawings of Water Lifting Devices' demonstrate his interest in which field?

      • A Literature
      • B Music
      • C Engineering

    Min score: ____ ud af 5

    Facitliste — til læreren

    Dette starter en ny trykt side, som blot kan udelades fra kopierne.

    1A · 2C · 3C · 4B · 5C