Papir

Researchark

Researchark: Quebec Scene

Den fulde post for Quebec Scene

Navn Klasse Dato

Frederick Banting, Quebec Scene (1930), National Gallery of Canada. Public domain. Se dette lærred i bevægeligt lys: tegningen, den sande farve under lakken, det rå pigment

Fakta om værket

Kunstner
Frederick Banting wikioo.org/da/artists/frederick-banting_da/
Kunstnerens årstal
1891 – 1941
Malet
1930
Oprindelig størrelse
20.8 x 26.6cm
Afholdt hos
National Gallery of Canada wikioo.org/da/museums/national-gallery-of-canada-ottawa_da/

I kontekst

Quebec Scene — Frederick Banting

Hvor stor er den?

Originalen måler 21 × 27 cm (højde × bredde), vist her ved siden af en voksen person af gennemsnitlig højde.

Hvornår er dette malet?

  1. 1890
  2. 1900
  3. 1910
  4. 1920
  5. 1930
  6. 1940

Øverste række: årene. Nederste række: kunstnerens alder ved begyndelsen og slutningen af hver periode — 0 ved fødsel, 50 ved død.

Malet da kunstneren var 39 år gammel. Kunstneren blev 50 år gammel. 0 af de 1 daterede værker af denne kunstner i vores katalog er skabt tidligere.

Skyggelagt: Frederick Banting' livstid (1891–1941) ▲ dette værk, 1930 hvert dateret maleri, årti for årti

Farver

Målt ud fra billedet

    Primær farve

    Espresso #463a32

    Katalogiseret palet

    • #463A32
    • #848D99
    • #6F706F
    • #5A534D

    Disse farver i kunstnerens samlede palet Find andre malerier efter farve

    Farvepalette
    Earthy Den dominerende farvefamilie i billedet.
    Navn på hovedfarve
    Espresso
    Intensitet
    Monochromatic Hvor mættede og varierede farverne er, fra en enkelt dæmpet nuance til mange klare nuancer.
    Kontrast
    Serene Hvor meget farverne varierer i lysstyrke og mætning på tværs af billedet.
    Harmoni
    Discordant Palette Hvor godt farverne spiller sammen, fra kontrasterende til fuldstændig harmoniske.
    Lysstyrke
    Shadow Hvor lyst eller mørkt billedet fremstår samlet set, fra dybe skygger til lyse højlys.
    Mætning
    Muted Hvor rene og stærke farverne er, fra næsten grå til fuldt livlige.

    Kunstner og museum

    Kunstner

    Frederick Banting

    Født i Essa, Canada

    Livet og eftermælet efter Frederick Banting

    Sir Frederick Grant Banting var en canadisk farmakolog, ortopædkirurg og feltskærer, hvis liv var præget af både videnskabelig genialitet og dyb menneskelighed. Han blev født i Essa, Ontario, som den yngste af fem børn, og hans vej mod medicinsk storhed begyndte som medicinstuderende ved University of Toronto, hvor han specialiserede sig i kirurgi. Under Første Verdenskrig tjente han i Royal Canadian Army Medical Corps, hvor han udviste en uovertruffen tapperhed under beskydning, mens han behandlede de sårede – en bedrift, der blev belønnet med Military Cross. Hans mest skelsættende eftermæle er dog uden tvivl hans medopdagelse af insulin, et videnskabeligt gennembrud, der ændrede medicinhistorien og førte til, at han i 1923 modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin.

    Kunstneriske bestræbelser og videnskabelige bedrifter

    Udover sine monumentale medicinske bidrag var Banting en dygtig amatørmaler, der udviklede sin passion for kunsten omkring 1921. Han knyttede tætte bånd til medlemmer af den berømte Group of Seven, herunder A. Y. Jackson og Lawren Harris. Hans skitser og malerier indfangede ofte det rå og utæmmede canadiske landskab, fra de majestætiske scener ved St. Lawrence-floden i Quebec til de øde udposter i Arktis. Hans værker blev bemærket for deres dybe forbindelse til samtidens landskabsstudier, og hans kunstneriske arv er i dag bevaret i betydningsfulde samlinger, såsom Banting House National Historic Site.

    Museum

    National Gallery of Canada

    Udstillet i Ottawa, Canada

    Historien om National Gallery of Canada

    Rødderne til National Gallery of Canada kan spores helt tilbage til 1880. Institutionen tog sin begyndelse i bygningen for Canadas anden højesteret i Ottawa, Ontario. Denne tidlige udviklingsfase var præget af en kollektion i vækst, der gennemgik adskillige relokeringer i takt med, at institutionens mandat blev mere klart defineret. I 1913 lagde vedtagelsen af National Gallery Act det formelle lovmæssige fundament for dens rolle som vogter af kunsten.

    Kollektionens fysiske tilstedeværelse skiftede flere gange gennem det tyvende århundrede. I 1911 flyttede institutionen til Victoria Memorial Museum-bygningen, og i 1960 var galleriet flyttet til Lorne-bygningen på Elgin Street. Denne overgangsperiode førte i sidste ende til et betydeligt skift i styringen. Efter opløsningen af National Museums of Canada Corporation i 1987 genvandt National Gallery of Canada sin institutionelle uafhængighed.

    Institutionens evolution afspejler nationens skiftende landskab. Fra dens beskjedne begyndelse i en retsbygning til dens nuværende status har galleriet opretholdt en kontinuerlig tilstedeværelse i hovedstaden. Vandringen mellem forskellige lokationer har gjort det muligt for samlingen at udvide sig fra de oprindelige besiddelser til den enorme samling af værker, som vi ser i dag.

    Arkitekturen i den moderne galleribygning

    Den nuværende struktur på Sussex Drive, beliggende ved siden af ByWard Market-distriktet, er en komposition af glas og granit. Designet af Moshe Safdie opstod fra en byggeperiode, der begyndte i 1985, og bygningen åbnede sine døre for offentligheden i 1988. Arkitekturen søger en harmoni mellem disse tunge, naturlige stenelementer og gennemsigtigheden i de store glasflader, hvilket tillader lyset at interagere med de indre rum på en levende måde.

    Med et areal på 46.621 kvadratmeter udgør faciliteten en betydelig tilstedeværelse i Ottawas landskab. Inden for dette fundament er 12.400 kvadratmeter dedikeret specifikt til udstillingsrum. Samspillet mellem lyset, der strømmer gennem glasset, når helt ind i disse sale og skaber et miljø, hvor atmosfæren skifter i takt med tidspunktet på dagen og vejret udenfor. Bygningens skala muliggør en rolig og kontemplativ bevægelse gennem dens forskellige niveauer.

    En mangfoldig samling af kunstværker

    Institutionens omfattende samling rummer mere end 93.625 værker, hvilket skaber et vidtstrakt landskab af visuel ekspression. Samlingen er sammensat af malerier, skulpturer, fotografier og værker på papir, der tilsammen repræsenterer en enorm historisk bredde. Her mødes canadiske mestre med betydningsfulde eksempler på både europæisk og amerikansk malerkunst. Som landets største udlåner af kunst faciliterer institutionen en kontinuerlig bevægelse af værker på tværs af hele nationen.

    Samlingens dybde mærkes tydeligt i variationen af medier og de mange oprindelser, som de enkelte værker besidder. Udover det traditionelle lærred afspejler tilstedeværelsen af indviklet perlearbejde og samtidskunstneriske installationer en dyb dedikation til nationens mangfoldige kulturelle landskab. Dette inkluderer værker fra forskellige First Nations- og Métis-samfund over hele Canada, hvilket sikrer, at mange forskellige perspektiver er bevaret inden for disse mure. Den fysiske tilstedeværelse af disse objekter tilbyder en unik mulighed for at møde landets historie og dets igangværende kreative liv.

    The Hundred Guilder Print, omkring 1649

    Portrait of a Peasant, 1906

    Composition No. 12 with Blue, 1942

    The Third-class Carriage, 1865

    Indigenous og canadiske kunstsamlinger

    Samlingen lægger en dyb vægt på Indigenous art og canadiske mestre. Inden for disse mure eksisterer antikke udskæringer som nærværende vidnesbyrd, der bærer på fortællinger om forfædrenes visdom. Disse objekter besidder en tyngde, der transcenderer deres fysiske form. Ved siden af disse udskæringer afspejler det indviklede perlearbejde kontinuiteten i generationers traditioner; hver eneste perle er et bevidst aftryk af historie.

    Galleriet hylder desuden samtidens canadiske kunstnere og skaber et rum for spirende stemmer og innovative perspektiver. Denne dedikation sikrer, at det nationale landskab forbliver dynamisk. Værkerne fra Group of Seven er repræsenteret her og tilbyder skildringer af den canadiske vildmark. Disse malerier benytter ekspressive penselstrøg til at indfange ånden i et enormt landområde, og de fremstår som meditationer over landets sjæl.

    Tilstedeværelsen af Emily Carr tilfører en særlig følsomhed over for tekstur og lys, især i hendes skildringer af British Columbias skove og de oprindelige samfund. Samlingens bredde muliggør en dialog mellem disse etablerede traditioner og de moderne skaberes udviklende perspektiver. Det er et rum, hvor landets historie møder sin nuværende ekspression.

    Mesterværker i den permanente samling

    Nærværet af Group of Seven skaber en dyb forbindelse til den canadiske vildmark, hvor deres landskaber definerer en helt særlig national æstetik gennem ekspressive penselstrøg og dristige farver. I umiddelbar nærhed tilbyder værkerne af Emily Carr et andet perspektiv, der indfanger essensen af British Columbias skove og de oprindelige samfunds liv gennem en følsom anvendelse af lys og tekstur. Disse værker eksisterer side om side med en dyb dedikation til Indigenous art, hvor antikke udskæringer og indviklet perlearbejde tilbyder en stille dialog med forfædrenes traditioner.

    Internationale dialoger mærkes i nærværet af de europæiske mestre. Rembrandt van Rijn’s The Hundred Guilder Print (1649) kræver sin plads og fanger blikket, mens Gustav Klimt’s Study for (omkring 1903) afslører de omhyggelige lag i hans proces. Samlingen rummer også den strukturerede geometri i Piet Mondrian’s Composition No. 12 with Blue (1942) og den tunge, jordbundne tilstedeværelse i Paul Cézanne’s Portrait of a Peasant (omkring 1906). Hvert værk inviterer til en stilhed, der gør det muligt for beskueren at iagttage de fineste detaljer i form og pigment.

    The Hundred Guilder Print, 1649 - Rembrandt van Rijn

    Study for, omkring 1903 - Gustav Klimt

    Composition No. 12 with Blue, 1942 - Piet Mondrian

    Portrait of a Peasant, omkring 1906 - Paul Cézanne

    Udstillinger og kulturelt program

    National Gallery of Canada opretholder en rytme af forandring gennem regelmæssige midlertidige udstillinger, der udforsker mangfoldige temaer. Disse roterende udstillinger gør det muligt for institutionen at indgå i en dialog med samtidens sociale spørgsmål og historiske bevægelser, ofte ved at bringe værker fra internationale samlinger i samspil med de permanente værker. Sådanne samarbejder udvider bygningens rækkevidde og bevæger sig ud over den faste samling for at adressere den kunstneriske ekspressions evigt skiftende natur.

    Tidligere partnerskaber har rettet et betydeligt fokus mod specifikke bevægelser og teknikker. I 2012 præsenterede et samarbejde med Philadelphia Museum of Art udstillingen Van Gogh: Up Close, som undersøgte malerens intense respons på den naturlige verden. Mere nylig har galleriet arbejdet med MacKenzie Art Gallery om udstillingen Radical Stitch. Dette særlige projekt fremhævede oprindelige kunstnere gennem perlebroderi og demonstrerede, hvordan traditionelle materialer fortsat fungerer som vitale redskaber for nutidig ekspression.

    Ud over udstillingssalene fungerer institutionen som et rum for aktivt engagement. Programmet omfatter en række foredrag, workshops og begivenheder, der er designet til at fremme en dybere forståelse af de værker, der er til udstilling. Disse sammenkomster forvandler galleriet fra et sted for stille observation til et sted for løbende intellektuel og kreativ udveksling.

    Læs mere her

    Alle fakta vi har om Quebec Scene by Frederick Banting, på dens værkside

    Findes online

    QR-kode med link til downloadside for Quebec Scene

    wikioo.org/da/art/download/quebec-scene-by-frederick-banting/

    Kildehenvisning til dette kunstværk

    MLA
    Banting, Frederick. Quebec Scene. 1930, National Gallery of Canada. https://wikioo.org/da/art/quebec-scene-by-frederick-banting/
    APA
    Banting, Frederick (1930). Quebec Scene [Painting]. National Gallery of Canada. https://wikioo.org/da/art/quebec-scene-by-frederick-banting/
    Chicago
    Frederick Banting. Quebec Scene. 1930. National Gallery of Canada. https://wikioo.org/da/art/quebec-scene-by-frederick-banting/
    Harvard
    Banting, Frederick (1930) Quebec Scene. National Gallery of Canada. Available at: https://wikioo.org/da/art/quebec-scene-by-frederick-banting/

    Se nærmere efter

    Quebec Scene — Frederick Banting

    Se nærmere efter

    Svar med dine egne ord. Der er ingen forkerte svar her – kun svar, som du kan forklare.

    1. Hvad fanger dit øje først, og hvorfor?
    2. Hvilke farver eller former skaber stemningen — og hvad er den stemning?
    3. Frederick Banting var omkring 39 år gammel, da dette blev skabt. Hvad i værket bærer præg af at være skabt af en kunstner på det stadie?
    4. Hvad har kunstneren måske ønsket, at du skulle føle?
    5. Hvis du kunne stille kunstneren ét spørgsmål om dette værk, hvad ville det så være?

    Dit svar

    Skriv et kort afsnit om dette kunstværk. Brug fakta fra de tidligere dele af denne guide samt dine svar ovenfor.

    Spørgsmål og svar

    Hvor gammel var Frederick Banting, da "Quebec Scene" blev skabt?

    Frederick Banting skabte "Quebec Scene" i en alder af 39. Kunstneren blev født i 1891, og værket er dateret 1930.

    Hvem har skabt "Quebec Scene", og hvornår?

    Frederick Banting skabte "Quebec Scene" i 1930.

    Hvad er den dominerende farve i "Quebec Scene" af Frederick Banting?

    Espresso (#463a32) er den dominerende farve i "Quebec Scene" af Frederick Banting.