Charles Hoguets liv og uddannelse
Født i Berlin, Tyskland, i en familie med hugenotisk herkomst, var Charles Hoguet søn af Michel François Hoguet og Emilie Hoguet-Vestris. Hans kunstneriske rejse tog sin begyndelse i hans fødeby, hvor han i 1839 påbegyndte sine studier i malerkunst under Wilhelm August Krause ved Kunstakademiet. Drevet af en søgen efter yderligere forfinelse rejste den attenårige kunstner til Paris i 1840. Under sit ophold i Frankrig studerede han under Eugène Cicéri og senere, fra 1842, under Eugène Isabey. Hans tekniske dygtighed og exceptionelle håndværk sikrede ham stor anerkendelse i Frankrig, hvilket blandt andet resulterede i en guldmedalje ved Pariser-salonen i 1848.
Kunstnerisk fokus og eftermæle
Efter sine rejser gennem Vesteuropa vendte Hoguet tilbage til Berlin i 1848, hvor han blev boende og arbejdede frem til sin død. Hans utroligt produktive virke omfattede 423 oliemalerier, med et særligt fokus på maritime motiver, kyststrækninger, havet, Normandiet, Helgoland samt stilleben. Hans værker blev hyppigt udstillet ved akademiske kunstudstillinger i Berlin, hvilket indbragte ham en guldmedalje i 1859 og optagelse i Det Berliner Kunstakademi i 1869. Hans motivverden strakte sig over mange genrer, herunder vindmøller, søfolk og landskaber. Hans kunstneriske eftermæle inkluderer også hans steddatter, Elise Hedinger, som var hans elev.
