Frank Stella

Frank Stella - En Pionjær inden for Abstrakt Ekspressionisme og Minimalisme

Frank Stella var født i Malden, Massachusetts, den 12. maj 1936, til italiensk-amerikaniske forældre. Hans far var gynekolog og hans mor Constance (née Santonelli) var hjemmegående kunstner og studerede modekunstskole før hun tog sig af landskabsmaleri. Stella gik på Phillips Academy Andover, hvor han studerede kunst under Patrick Morgan, og Princeton University, hvor han uddannede sig til historie og atelierkunst. Efter hans diplom havde han base i New York City, hvor han tjente sit levebrød ved at male husvægge. Han var en ung kunstner, der blev mødt af den dominerende abstrakte ekspressionisme på slutningen af 1950'erne, hvor kunstnere som Pollock og Kline havde etableret en visuel vokabular præget af subjektiv erfaring og energisk gestus. Stella var ikke interesseret i denne følelsesmæssige turbulens eller subjektive gestus; han søgte noget renere, mere objektivt – en destillation af maleri ned til dets mest fundamentale elementer. Han var ikke ude efter at male noget *om* verden; han præsenterede verden – eller snarere maleriet – som det *er*. Denne fokus på materialitet og geometrisk præcision udvidede sig til hans formede kanvasser i 1960'erne, hvor Stella forlod den traditionelle rektangulære format til fordel for komplekse polygoner, ofte fremstillet af aluminium og kobbermaleri. Disse var ikke blot malerier; de var skulpturelle objekter, der udviskede grænserne mellem to og tre dimensioner og fremhævede kunstværket fysiske tilstedeværelse. Denne radikale afstandtagen fra ekspressionismen blev mødt med både begejstring og kritik af samtidens kunstnere. Stella var en pionjer inden for minimalistisk kunst, hvor han hævdede at et maleri skulle være "en flad overflade med maling på den – intet mere". Dette filosofi manifesterede sig mest fremtrædende i hans *Black Paintings* (1958-1960), en serie af kanvasser defineret af præcist placerede, symmetriske sorte striber adskilt af bånd af eksponeret lærred. Disse malerier var ikke beregnet til at udtrykke følelser eller subjektiv gestus; de var udforskninger af form og overflade, der udfordrede publikum til at konfrontere maleriet som et objekt i sig selv. Stella blev bemærket i kunstverdenen i New York i 1959, da hans fire sorte pinstripe malerier blev vist på Museum of Modern Art. Leo Castelli Gallery i New York udstillede en udstilling af hans *Aluminum Paintings* i samme år. Stella var inkluderet i så vigtige nye kunstudstillinger som *Geometric Abstraction* (1962) på Whitney Museum of American Art og *The Shaped Canvas* (1964–65) og *Systemic Painting* (1966), begge på Guggenheim Museum. Han udviklede en reduktionistisk tilgang til sin kunst, hvor han sagde, at han ville vise, at for ham var hvert maleri "en flad overflade med maling på den – intet mere", og afviste ideer om kunst som et middel til udtryk følelser. Stella vandt opmærksomhed i kunstverdenen i New York i 1959, da hans fire sorte pinstripe malerier blev vist på Museum of Modern Art. Han var inkluderet i så vigtige nye kunstudstillinger som *Geometric Abstraction* (1962) på Whitney Museum of American Art og *The Shaped Canvas* (1964–65) og *Systemic Painting* (1966), begge på Guggenheim Museum. Stella var en af de yngste kunstnere nogensinde til at modtage en fuldt omfattende retrospektiv udstilling på Museum of Modern Art i 1970, hvilket cementerede hans status som en førende figur inden for samtidskunst. Han var en recipient af National Medal of Arts i 2009 og Lifetime Achievement Award in Contemporary Sculpture fra International Sculpture Center i 2011. Stella efterlod sig ikke kun et omfattende kunstværk, men også en arv af intellektuel præcision og kunstnerisk mod – en arv der vil fortsætte med at inspirere år efter år.