Historien og oprindelsen til Uppark
Uppark trådte frem i 1690 som et pragteksempel på et 17. århundredes herregård, smukt placeret i South Downs i West Sussex, England. Huset blev opført til den listige Lord Grey, som havde brug for en sofistikeret metode til at pumpe vand op i store højder for at forsyne hjemmet, der troner på sin bakketop. Denne rødstensbygning, udført i den karakteristiske hollandske stil, har i århundreder været et urokkeligt element i landskabet omkring South Harting.
Godset gennemgik en skelsættende forvandling i 1747, da Sir Matthew Fetherstonhaugh og hans hustru, Sarah Lethieullier, erhvervede huset og de omkringliggende jorder. Deres tid på ejendommen var præget af omfattende rejser gennem Frankrig, Italien og Østrig, hvilket satte dybe spor i form af de mange antikviteter, der blev indsamlet til residensen. Senere, i 1780, blev huset centrum for en bemærkelsesværdig social skandale, da Sir Henry Fetherstonhaugh tog Emma Hamilton som sin miamant, hvilket resulterede i, at hun fik tildelt et lille hus på godset.
Ejendommens slægtshistorie fortsatte gennem forskellige arvinger, herunder Bullock-familien, indtil den i 1954 overgik til National Trust. Under vinteren 1887/88 fungerede huset som et sted for rekreation for H. G. Wells. I dag er huset fortsat en National Trust-ejendom, der bevarer de sociale hierarkier og de hjemlige fortællinger, som har formet dets lange eksistens.
Arkitekturen og bygningens særpræg
Denne fredede bygning i kategori I er et rødstenhus designet i hollandsk stil, og det antages at være opført af William Talman. Konstruktionen indtager en strategisk position på en bakketop i South Downs, en placering der krævede en genial ingeniørmæssig løsning for at kunne pumpe vand op til husets behov. Interiøret rummer en storslået salon i guld og hvidt, hvor væggene er prydet med gardiner i elfenbensfarvet silkebrokade under et imponerende stukloft. På loftet hviler et teleskop som et stille vidne om fortiden.
De omkringliggende haver og husets ydre er blevet formet af Humphry Repton, som blev bestilt til at tilføje en søjleprydet portico, et mejeri og en anlagt have. Disse tilføjelser integrerer huset harmonisk i dets naturlige omgivelser. I løbet af det 19. århundrede blev godset udvidet med separate bygninger til stalde og køkkener, som er forbundet med hovedhuset via tunneller, der oprindeligt var beregnet til tjenestefolkenes brug.
Kunst og de dekorative samlinger
Indretningen afspejler arven fra Sir Matthew Fetherstonhaugh, hvis erhvervelser i midten af det 18. århundrede definerede rummenes unikke karakter. I huset tilbyder et dukkehus fra det 18. århundrede et miniatureperspektiv på en svunden tid, komplet med mikroskopiske ildstål i de små ildsteder. Biblioteket huser værker af Platon, Voltaire og Thomas Paine, som hviler i samlingens dybe stilhed. I salonen danner de guld- og hvidmalede vægge og de elfenbensfarvede silkebrokadegardiner den perfekte kulisse for de mange malerier. Pejse i alle rum er prydet med indlagt sienese-marmor, der skildrer legenden om Romulus og Remus.
Samlingen omfatter jagtscener og forgyldte sølvtrofæer, som vidner om de familiemedlemmers interesser, der engang beboede her. Disse genstande eksisterer i deres oprindelige kontekst og opretholder husets autentiske atmosfære. Tilstedeværelsen af disse genstande, side om side med de miniaturekunstværker, man finder i dukkehuset, skaber en følelse af uafbrudt kontinuitet. Hver eneste genstand, fra de store lærreder til det mindste sølvstykke, forbliver uløseligt knyttet til godsets rige historie.
