Man's Head

Tidligt liv og kunstnerisk uddannelse

• Født: Birmingham, Storbritannien (5. december 1890)
• Død: London, Storbritannien (19. august 1957)
• En af 'Whitechapel Boys' – en gruppe kunstnere fra East End, der trådte frem i begyndelsen af det 20. århundrede.

Som søn af de polsk-jødiske immigrantforældre, Abraham og Rebecca Bomberg, påbegyndte han sine studier ved City and Guilds Technical Art School, før han uddannede sig til litograf i Birmingham.

Han studerede under Walter Sickert ved Westminster School of Art (1908-1910), hvor han blev inspireret af Sickers fokus på form og det urbane liv. Han fik en betydelig introduktion til Paul Cézanne gennem Roger Fry's udstilling "Manet and the Post-Impressionists" i 1910. Senere tilsluttede han sig Slade School of Art (1911), hvor han vandt Tonks-prisen for sin tegning af medstuderende Isaac Rosenberg.

Avantgarde-årene: Kubisme, futurisme og kontrovers

• Ved Slade var Bomberg en del af en bemærkelsesværdig generation, der inkluderede Mark Gertler, Stanley Spencer, C.R.W. Nevinson og Dora Carrington.
• Han blev påvirket af de London-udstillinger i 1912, der præsenterede de italienske futurister samt Fry's anden postimpressionistiske udstilling (Picasso, Matisse, fauvisterne og Wyndham Lewis).
• Han udviklede en særpræget stil, der kombinerede kubisme og futurisme – karakteriseret ved geometriske kompositioner, begrænsede farvepaletter, kantede figurer og gitteragtige strukturer.
• Hans radikale tilgang førte til bortvisning fra Slade School of Art i 1913, da hans metoder blev anset for at være for dristige i forhold til institutionens konventionelle traditioner.
• Han var kortvarigt tilknyttet Bloomsbury Groups Omega Workshops og udstillede med Camden Town Group. Han viste en vis affinitet med Wyndham Lewis' vorticistiske bevægelse, men forblev uafhængig og nægtede fuld involvering.

Fra krig til landskab: Et stilskifte

Oplevelserne som menig soldat under Første Verdenskrig satte dybe spor i hans kunstneriske vision og førte til et opgør med abstraktionen.

I 1920'erne adopterede Bomberg en mere figurativ stil, med fokus på portrætter og landskaber hentet direkte fra naturen. Han udviklede en stadig mere ekspressionistisk teknik, kendetegnet ved tekstureret impasto og en intens følelsesmæssig dybde.

Omfattende rejser gennem Mellemøsten (især Palæstina) og Europa havde en betydelig indflydelse på hans senere værker. Hans skildringer af Jerusalem er særligt bemærkelsesværdige.

De senere år og eftermæle

• Fra 1945 til 1953 underviste han ved Borough Polytechnic (nu London South Bank University), hvor han inspirerede en hel generation af kunstnere, herunder Frank Auerbach, Leon Kossoff, Philip Holmes, Cliff Holden, Edna Mann, Dorothy Mead, Gustav Metzger, Dennis Creffield, Cecil Bailey og Miles Richmond.
• Han var gift med landskabsmaleren Lilian Holt.
• På trods af perioder med relativ glemsel i sin levetid, har Bombergs arbejde vundet stigende anerkendelse i de seneste årtier som et væsentligt bidrag til britisk modernisme.
• David Bomberg House ved London South Bank University er opkaldt efter ham for at ære hans minde.
• Hans eftermæle ligger i hans unikke syntese af de europæiske avantgarde-bevægelser og hans senere udvikling af en kraftfuld, ekspressiv landskabsstil, der indfangede essensen af både sted og menneskelig erfaring.