José Martí
José Martí (1905 – 1957) var en cubansk mandlig kunstner, født i Santo Domingo, Las Villas, Cuba, den 1. april. Han studerede ved ”La Academia Vallate de La Sociedad Economica de Amigos del País”. I 1923 begyndte han sin uddannelse ved den berømte Academy of San Alejandro i Havana. Her mødte han Victor Manuel, som påvirkede og hjalp ham med at påbegynde en karriere inden for moderne kunst. Fra 1936 og frem deltog Jorge Arche Miranda i flere personlige udstillinger og gruppeudstillinger i Cuba og udlandet. Han har vundet mange forskellige priser ved adskillige saloner. I 1938 malede han en fresco i Normal School of Santa Clara. Senere i sit liv ledede han ”Escuela de Artes Plástica” i Camagüey, som den dag i dag bærer hans navn. Jorge Arche døde i Cádiz i 1957.Jorge Arches formative år var præget af en dyb eksponering for europæiske kunsttraditioner, især dem der blev fremmet af impressionismen og post-impressionismen. Hans studier ved San Alejandro cementerede disse indflydelser og fostrede en stilistisk tilgang karakteriseret ved levende farvepaletter og ekspressive penselstrøg – et bevidst brud med de akademiske konventioner, der var dominerende på det tidspunkt.
Hans engagement i Grupo de los Once repræsenterede et vendepunkt i cubansk kunsthistorie. Dette kollektiv af kunstnere udfordrede aktivt de etablerede kunstneriske normer ved at prioritere eksperimentering og følelsesmæssig resonans over formel overholdelse af traditionen. Deres ambition var at skabe et distinkt cubansk visuelt sprog, der reflekterede nationens kulturarv og bearbejdede dens skiftende identitet.
Arches teknik lænede sig tungt op ad impressionistiske principper, hvor han benyttede brudte farver og lagdeling for at indfange flygtige øjeblikke af lys og atmosfære. Han trak inspiration fra europæiske mestre som Monet og Cézanne og tilpassede deres kompositionsstrategier til at skildre landskaber og portrætter gennemsyret af cubansk karakter.
Blandt hans mest fejrede værker er ”Retrato de Monsignor Angel Gaztelu”, udført i 1937 – en mesterlig skildring af religiøs ikonografi gengivet i olie på pap. Dette kunstværk eksemplificerer Arches evne til at formidle dyb følelse gennem omhyggelig observation og dygtigt penselarbejde.
Jorge Arches bidrag til cubansk kunst rækker ud over hans individuelle kreationer; han grundlagde Escuela de Artes Plástica Camagüey og fostrede en ny generation af kunstnere dedikeret til kunstnerisk innovation og kulturel bevarelse. Hans arbejde fortsætter med at resonere hos publikum i dag og tjener som et vidnesbyrd om den visuelle ekspressions vedvarende kraft og dens evne til at indfange en nations ånd.
Grupo de los Once
Grupo de los Once (De Elleve) var et cubansk kunstnerkollektiv, der opstod i Havana i løbet af 1920'erne, og som markerede et afgørende brud med akademisk maleri ved at advokere for en mere ekspressiv og innovativ tilgang til kunstnerisk skabelse. Anført af skikkelser som Victor Manuel Garcia og Jorge Arche Miranda, søgte denne gruppe at redefinere den cubanske visuelle kultur ved at afvise de stilistiske begrænsninger, som de europæiske traditioner havde pålagt kunsten, og i stedet omfavne eksperimentet som et middel til at artikulere den cubanske identitets kompleksitet. Deres manifest proklamerede en afvisning af formelle konventioner og en insisteren på at indfange essensen af det cubanske liv – en dristig erklæring, der skød Grupo de los Once helt frem i frontlinjen af cubansk modernisme.
Denne bevægelse var drevet af en dyb modstand mod de rigide stilistiske doktriner inden for akademisk maleri, hvor de i stedet prioriterede emotionel intensitet og den subjektive oplevelse over teknisk præcision. Gruppens kunstneriske bestræbelser var motiveret af et ønske om at portrættere Cuba autentisk – dens landskaber, dens mennesker og dens traditioner – som en spejling af nationens mangfoldige kulturarv. På denne måde ændrede Grupo de los Once fundamentalt retningen for cubansk kunsthistorie, idet de etablerede et præcedens for stilistisk frihed og nærede en ånd af kunstnerisk nysgerrighed, som ville præge de efterfølgende årtier i cubansk kunsthistorie.