Historien og oprindelsen af Lenbachhaus
Lenbachhaus er beliggende i München, Tyskland, i det livlige Kunstareal-distrikt. Bygningen blev grundlagt i 1887 og blev oprindeligt tegnet som en privat residens til maleren Franz von Lenbach. Før det blev en offentlig institution, fungerede ejendommen som en storslået villa, der emmede af privat elegance. Byen München erhvervede ejendommen i 1924, og efter dette opkøb åbnede museet endeligt sine døre for offentligheden i 1929.
Institutionens udvikling er uløseligt knyttet til bygningens transformation fra et intimt hjemligt rum til et betydningsfuldt kommunalt galleri. Stedet har gennemgået flere faser af udvidelse og renovering for at kunne rumme de stadigt voksende samlinger. Disse forandringer har gjort det muligt for museet at huse værker, der spænder fra det 19. århundrede og helt frem til samtidskunst. Stedets historie er et spejlbillede af de bredere kulturelle skift, der prægede München i det tidlige 20. århundrede.
Den historiske villas arkitektur
Bygningen har sit udspring som en florentinsk-inspireret villa, skabt til maleren Franz von Lenbach. Gabriel von Seidl designede strukturen i perioden mellem 1887 og 1891, og arkitekturen afspejler på smukkeste vis den succesfulde portrætmalers personlige smag. Ved at bevare en intim skala adskiller villaen sig markant fra de mere monumentale, offentlige institutioner, og netop denne hjemlige karakter er forblevet et definerende træk ved stedet.
Gennem årtierne har museet gennemgået flere strukturelle forvandlinger. Hans Grässel ledede udvidelserne mellem 1927 og 1929, og senere blev tilbygningen fra 1972 revet ned for at give plads til en helt ny bygning. I 2009 blev den seneste fløj lukket for offentligheden for at muliggøre et omfattende udvidelses- og restaureringsprojekt ledet af Norman Foster. Denne moderne tilføjelse prydes af en facade beklædt med metaltuber, der subtilt skifter farve over tid, hvilket skaber en fascinerende dialog mellem den historiske villa og samtidigt design.
Den blå rytters kunstsamling
Lenbachhaus huser den største samling af værker skabt af kunstnerne fra Den blå rytter. Denne gruppe, der stræbte efter at udvikle et stadig mere abstrakt visuelt sprog, blev grundlagt af Wassily Kandinsky, Franz Marc, Gabriele Münter, Alexej von Jawlensky og Marianne von Werefkin. Deres fælles overbevisning om kunstens åndelige dimension har præget de mange forskellige formelle udtryksformer, man finder i samlingen.
Bevægelsens tilstedeværelse i München blev cementeret gennem tidlige udstillinger. Gruppen afholdt sin første udstilling i Galerie Thannhauser i vinteren 1911, efterfulgt af en anden udstilling i foråret 1912 i Galerie Goltz. Disse sammenkomster var med til at definere gruppens udvikling fra den spæde modernisme i de tidlige oliestudier til periodens mere fuldt udviklede værker.
Samlingen rummer betydningsfulde malerier, der illustrerer bevægelsens evolution. Blandt de mest bemærkelsesværdige eksempler finder man:
- Blå hest I, 1911 - Marc Franz Moritz Wilhelm
- Murnau med kirke 1, 1910 - Wassily Wassilyevich Kandinsky
- Rosenhaven, 1920 - Paul Klee
Mesterværker i museets samling
Samlingen er forankret i de visionære værker fra Den Blå Rytter-gruppen. Wassily Kandinskys dybe udforskninger af abstraktionen udgør selve hjertet i denne samling, flankeret af Franz Marcs symbolske og sjælfulde dyremalerier. Med repræsentanter som Gabriele Münter og August Macke får beskueren et unikt indblik i den fælles æstetik, der definerede denne bevægelse. Disse værker vidner om et radikalt brud med den traditionelle repræsentation til fordel for et helt nyt, visuelt sprog.
Udover Den Blå Rytter rummer museet også betydningsfulde værker fra medlemmer af München-secessionen. Samlingen inkluderer tankevækkende skulpturer og installationer af Joseph Beuys, der udfordrer vores perception. Museet bevarer desuden arven fra betydningsfulde München-kunstnere, såsom Jan Polack og Christoph Schwarz, hvilket har lagt fundamentet for de senere modernistiske strømninger, man ser udstillet i dag.
- Blå Hest I, 1911 - Marc Franz Moritz Wilhelm
- Rosarium, omkring 1920 - Paul Klee
- Salome, 1906 - Franz Ritter von Stuck
- Barndomsvenner, omkring 1855 - Spitzweg, Carl Friedrich
- Familien von Lenbach, 1903 - Franz Seraph von Lenbach
Store donationer og kunstneriske eftermæler
Samlingens dybde er i høj grad defineret af de betydningsfulde bidrag fra kunstnerne selv. I 1957 skænkede Gabriele Münter institutionen 1000 genstande. Denne omfattende gave har fundamentalt formet museets beholdning og sikret, at det visuelle sprog fra Den Blå Rytter-bevægelsen forblev central i den permanente samling. Donationen omfattede omkring 330 af Wassily Kandinskys akvareller og tegninger, side om side med 90 oliemalerier af hendes partner. Disse værker udgør en direkte forbindelse til de kreative processer i det tidlige 20. århundrede.
Udover Münter-donationen opretholder museet en betydelig repræsentation af værker fra andre centrale skikkelser fra denne æra. Samlingen inkluderer forskellige værker af August Macke og Alexej von Jawlensky. Disse tilføjelser muliggør en kontinuerlig undersøgelse af abstraktionens evolution og udviklingen af München-skolen inden for malerkunsten. Tilstedeværelsen af disse værker sikrer, at institutionen forbliver et primært sted for undersøgelsen af overgangen fra traditionel repræsentation til moderne ekspression.
- Blue Horse I, 1911 - Marc Franz Moritz Wilhelm
- Rose Garden, 1920 - Paul Klee
- Botanical Theater, 1934 - Paul Klee
- Salome, 1906 - Franz Ritter von Stuck
